Sarpoli
To personer. Det samme dokument. Hver uge.
Bilag, der skal aflæses og tastes ind. Lejekontrakter, hvor de samme 6 felter skal ud. Skøder, der skal journaliseres. De fleste kontorer kan pege på arbejdet med det samme.
Men næsten ingen har regnet ud, hvad det koster om året. Tallet står ikke i regnskabet. Det ligger gemt i lønnen, fordelt på flere mennesker, og det bliver aldrig lagt sammen.
Det er en skam. Jeres eget tal er det eneste, der er værd at beslutte ud fra.
Regnestykket på én linje
Timer om ugen × timepris × 46 uger.
Det er hele regnestykket. Det er også præcis det, beregneren på /da/tools/ai-besparelse gør. Ikke mere.
46 uger og ikke 52, fordi ferie, helligdage og sygdom skal trækkes fra. Ellers er tallet for højt fra starten.
Læg mærke til, hvad der står på linjen. Timerne er jeres. Timeprisen er jeres. Ugerne er en kalender. Omkostningen er ikke en påstand fra os. Den er regning, og I kan efterprøve hver faktor selv.
De tre steder tallet bliver for lavt
Når et firma regner selv, bliver tallet som regel for lavt. Det sker tre steder.
Timeprisen tages fra lønsedlen
Det er ikke, hvad en time koster jer. Oveni kommer ferie, pension, bidrag og en andel af husleje og systemer. Brug den fulde omkostning. Det er den, I betaler.
Der tælles én person
Spørg, hvem der laver arbejdet. Svaret er sjældent ét navn. Det er oftere "os alle sammen, lidt". Tæl dem alle med. Ellers mangler en del af tallet.
Skiftetiden tælles ikke med
Et bilag, der lander midt i en sag, koster mere end de minutter, det tager at taste det. I skal ud af sagen, ind i dokumentet og tilbage igen. Vi regner heller ikke skiftetiden med. Den er svær at måle og nem at puste op. Men det betyder, at vores tal er for lavt. Ikke for højt.
Det sted, de fleste leverandører regner forkert med vilje
De trækker ikke gennemgangstiden fra.
En automatisering fjerner ikke opgaven. Den flytter den. Fra "gør det" til "læs det og godkend det". Det er en stor forbedring, men det er ikke nul. Et menneske skal stadig se felterne igennem, før de bliver til en postering eller et brev.
Vi antager, at 15% af den sparede tid kommer tilbage som kontrol. Det trækker vi fra, før vi viser jer noget som helst.
Et overslag, der ikke trækker gennemgangstiden fra, er ikke et overslag. Det er markedsføring.
Hvor stor en del kan bæres
Det afhænger af opgaven. Derfor viser beregneren tre andele og ikke én.
- 45% er det forsigtige tal. Det viser vi først.
- 60% er midten.
- 75% er det øverste, vi ser.
Andelene gælder de arbejdsgange, vi bygger. Udtræk fra et kendt dokument. Journalisering. Udkast fra en fast skabelon. De gælder aldrig et helt job. Ingen på kontoret laver kun det.
Så er der en fjerde andel: ingen. Den gælder alt, hvor tiden går med at vente på et andet menneske. Ligger en sag stille, fordi en klient ikke har svaret, er problemet ikke arbejdet. Det er køen. Den løser en automatisering ikke.
Vi vil hellere love for lidt end for meget. Ifølge Wolters Kluwer siger 65% af de danske SMV'er, der bruger AI, at besparelsen oversteg forventningerne. Sådan skal det helst blive ved.
Samme linje gælder for mere end dokumenter. Opkald I ikke når, indbakken, tilbud, indtastning mellem systemer, opfølgning, fakturering og rykkere, rapporter. Fortæl os, hvad der gentager sig. Så finder vi det, der sparer mest.
Vil I se tallet pr. måned i stedet for pr. år, står det i Hvad en måneds ventetid koster.
Det næste skridt
Auditten er det samme regnestykke. Bare på jeres rigtige opgaver, og på skrift.
I fortæller os, hvad der gentager sig. Vi kortlægger det gratis og skriver det ned inden for en uge: timer, kroner, hvor I skal starte, og én fast pris — eller et ærligt nej. Det tager højst 3 timer af jeres tid.
Fortæl os, hvad der gentager sig.
Vi kortlægger arbejdet og skriver timer, kroner og ét sted at starte ned. Gratis, fordi ingen kan prissætte en automatisering, før de har set arbejdet.